Arthur Køpckes arkiv
Udstillinger
Udstillinger i og arrangeret af Galerie Køpcke 1958-1963
Der findes flere lister over udstillinger i Galerie Køpcke, alle med små variationer:
- Arthur Køpcke. NORTH no. 7/8 (vol. 2 no. ¾), 1979, pp. 129-130.
- Arthur Køpcke. Bilder und Stücke. Udstillingskatalog, Berliner Künstlerprogramm des DAAD & Museum am Ostwall, Dortmund, 1987, p. 181. (Listerne i de to ovenstående publikationer er stort set identiske).
- Birgit Hessellund: Arthur Køpcke Arkivet. Aarhus Kunstmuseum. Aarhus Kunstmuseums Forlag, 1989, pp. 23-25.
- Susanne Rennert: Arthur Køpcke. Grenzgänger. Bilder, Objekte, Fluxus-Stücke. München, 1996, p. 198.
Nedenstående må betragtes som et provisorisk forsøg – på basis af ovenstående kilder og egen research – at etablere en revideret udstillingsliste. Provisorisk fordi der i arkivet næsten intet materiale findes vedrørende udstillinger fra 1961 og frem. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at konsultere udenlandske samlinger vedr. Køpcke og galleriet. Der findes et omfattende materiale i Archiv Sohm, Staatsgalerie Stuttgart, samt i Lila and Gilbert Silverman Collection i Museum of Modern Art, New York. Desuden findes der materiale i en række andre arkiver, som f.eks. Sammlung Hahn i MUMOK, Wien. Muligvis har Køpcke selv afhændet det senere materiale til disse samlere, som især fokuserede på ny-realisme og fluxus.
1958 | |
Læderstræde 17, København | |
26.10-10.11. | Egon-Karl Nicolaus |
11.11-24.11. | MATU (Edward Matuszczak), Egon-Karl Nicolaus |
25.11-12.12. | Reuther |
13.12-20.12. | Mima von Jonquières |
30.12-14.01. | Werner Höll |
1959 | |
17.01-30.01. | Egon-Karl Nicolaus, Kees van Bohemen |
31.01-13.02. | MATU (Edward Matuszczak) |
14.03-27.03. | Eric Bohbot |
09.05-28.05. | Sabine Hettner |
30.05-12.06. | Erik Winther |
26.06-17.07. | Bram Bogart, Arthur Køpcke, Richard Winther |
Udstillingen blev forlænget måneden ud, se notits i Berlingske Tidende den 22. juli i udklipsbog, p. 68. Zibrandtsens anmeldelse i Berlingske Tidende er dateret 30. juli 1959. | |
15.08-28.08. | Hanns Hermann Steffens |
29.08-09.09. | Barlach Heuer |
12.09-25.09. | Hanna Ben Dov |
30.09-09.10. | Dickson Reeder |
10.10-23.10. | Susanna Simon |
24.10-06.11. | Theo Wilhelm |
31.10-13.11. | Ferdinand Spindel, vist i Tysk Bogimport, København |
07.11-20.11. | Jean Claude Bedard |
21.11-04.12. | Egon-Karl Nicolaus |
05.12-18.12. | Malere og Billedhuggere fra Galerie am Dom, Frankfurt |
Deltagende kunstnere (iflg. invitationskort i udklipsbog 2): F. Frenzel, I. Hannes, H. Loos, G. Matzat, T. Veith, F. Richter, H. Weiner, F. Scherff, K.W. Schmidt, E. Steneberg, G.v. Stokar | |
1960 | |
05.01-22.01. | Nederlandse Informele Groep |
Deltagende kunstnere: Armando, Kees van Bohemen, Jan Henderikse, Henk Peeters og Jan Schoonhoven Forlænget til 30.01. iflg. Berlingske Tidende 22. januar 1960 | |
Lille Kirkestræde 1, København | |
01.03-18.03. | Irene Weitz |
19.03-01.04. | Raymonde Aynard, Beniamino Jopollo |
06.04-22.04. | International abstrakt Grafik |
Deltagende kunstnere: Alberto Magnelli, Auguste Herbin, Karl Dahmen, Bram Bogart, Atanasio Soldati, Victor Vasarely og Enrico Prampolini. De udstillede værker var serigrafier fremstillet for Guilde internationale de Serigraphies d'Art Abstrait, som galleristen Georges J. Kasper var medansvarlig for. | |
23.04-14.05. | Victoria (?) |
14.05-27.05. | Hanna Eshel |
11.06-01.07. | Piero Manzoni, Linier, Luftskulptur, Billeder |
09.07-22.07. | Hans Staudacher |
06.08-16.08. | Christian Megert (Schweiz), Monochrome Malerei, Dieter Roth (Island/Schweiz), Manipulerlige billeder |
Forlænget til den 25.8. ifølge Berlingske Tidende den 22. august 1960 | |
23.09-? | Albert Mertz, Arthur Køpcke, Silvano Lora, Christian Megert, Gaa ind i maleriet |
Ifølge Berlingske Tidende den 23. september 1960 er der denne dag fernisering på udstillingen Gaa ind i maleriet (Hessellund angiver andre datoer). | |
19.11-11.12. | Arte Actual: Nutidens Spanske Kunst, vises hos Winkel & Magnussen og i Galerie Køpcke i København |
Udstillingen var sammensat af galleristen Heiner Ruths og blev vist i Berlin, før den kom til København. Ifølge aftale dateret 24. maj 1960 mellem Winkel & Magnussen og Køpcke skulle der vises maleri og skulptur hos Winkel & Magnussen og grafik hos Køpcke. Ifølge brev fra Heiner Ruths til Køpcke dateret 12. december 1960 blev udstillingen forlænget til 22. december. | |
December-januar 1961 | Arthur Køpcke Hinterlassenschaften der Gartenkolonie Landlyst |
1961 | |
07.04-13.04. | Aagaard Andersen |
To samtidige udstillinger: skulpturer i Galerie Køpcke og malerier i Galerie København. Normalt ville udstillinger i de to gallerier vare 14 dage, men eftersom der var to gallerier, blev udstillingsperioden reduceret til en. Iflg. Aagaard Andersen bestod hans udstilling hos Køpcke dels af fotografier taget af Keld Helmer-Petersen af hans gips-kantine på Mads Eg Damgaards fabrik i Herning, dels af relieffer i polyester med påsmeltet messing. Se hans beskrivelse i ”Om og omkring galerie Köpcke (Koepcke, Køpke) i Billedkunst, nr. 3, 1968, pp. 145-146. | |
19.05-? | Hsiao Chin |
Ifølge en notits i Ekstra Bladet, den 19. maj 1961, p. 8, under rubrikken ”Moderne kineserier” er der ”i denne uge” (?) besøg af kunstneren og en lille udstilling af hans malerier i Galerie Køpcke. | |
Juni-juli | Robert Filliou, POI-POI, Genstandsdigte |
Invitationskort til udstillingen er gengivet i happening & fluxus, Kölnischer Kunstverein 1970, p. (26). Efter udstillingen var der en POI-POI–performance med Filliou og Køpcke som deltagere i Riddersalen i København i weekenden 16.–17. september 1961. I arrangementet deltog også Erik Moseholm og hans trio, og desuden var der en visning af filmen ”Hvor er de tyske studenter?” af Albert Mertz. | |
September | Christian Megert, Manifest for spejle og glas |
Ein neuer Raum, et trykt manifest skrevet af Megert, blev uddelt ved åbningen. | |
15.09-? | Niki de Saint Phalle |
Invitationskortet, hvis udformning følger en anden model end de tidligere, anfører, at ”fredag den 15. september 61 kl 19-21 bliver niki de saint phalles malerier skudt med revolver og en luginbühl-kanone i galerie køpcke”. | |
28.09-28.10. | Daniel Spoerri, Attention, oeuvre d'art |
Spoerri var i Danmark i forbindelse med udstillingen Bevægelse i kunsten, som skulle vises på Louisiana efter at have været vist i Amsterdam og Stockholm. Her havde han været med som medarrangør, men Louisiana ønskede ikke hans hjælp. Han har selv skrevet om sin udstilling og sit ophold i Danmark i An Anecdoted Topography of Chance, som var en oversættelse til engelsk af hans Topographie Anecdotée du Hasard fra 1962, suppleret af bidrag fra Robert Filliou og Emmett Williams, Something Else Press, New York 1969. Se bl.a. nr. 6, 15, 19, 21 og appendix ii. Bogen indeholder også ”anekdoter”, der vedrører Filliou og hans aktiviteter i København, se bl.a. nr. 22, 35 og 62. | |
18.10-? | Piero Manzoni, Kunstnerlort, Levende kunstværk |
17.11. | Wilhelm Freddie |
”Lyn-udstilling”: Freddie havde lavet nøjagtige kopier af tre værker fra 1937, som var blevet konfiskeret af politiet på grund af ”utugtighed”. Da udstillingen åbnede den 17. november kl. 17, kom politiet øjeblikkeligt og konfiskerede værkerne (dvs. kopierne) endnu en gang. Det ene var dog på forhånd solgt til Asger Jorn til museet i Silkeborg. | |
09.12. | Bamse Kragh-Jacobsen, Eric Bonné, Bevægelse i kunsten |
Iflg. Aagaard Andersen varede denne udstilling i måneder. Se ”Om og omkring galerie Köpcke (Koepcke, Køpke) i Billedkunst, nr. 3, 1968, p. 150. Eric Bonné var modist med forretning på Nikolaj Plads. Fire af hans damehatte blev vist i galleriets vindue. Tut Køpcke har ligeledes fortalt, at de stod der i lang tid. Se ”Af karsken bælg. Et interview med Tut om Arthur Köpcke”, CRAS, XIX, 1978, p. 47. | |
1962 | |
Februar | Blandet ophængning med værker af Emmett Williams (ord-billeder), Dieter Roth (grafik), Niki de Saint-Phalle (gips-billeder), Robert Filliou, Albert Mertz og Bamse Kragh-Jacobsen. |
Omtale i Ekstra Bladet ved Jean Grandjean den 26. februar 1962, p. 19 | |
03.03. | Cityrama II, Köln - aflyst |
Wolf Vostell og Stefan Wewerka havde planlagt et stort internationalt arrangement i form af en aktion/udstilling i Köln den 3. marts 1962 i samarbejde med Galerie DuMont. DuMont trak sig imidlertid ud af arrangementet. Ved et møde i København i februar mellem Vostell og Køpcke enedes man om, at Galerie Køpcke skulle træde ind som ”arrangør” i stedet for. Der blev lejet et nedlagt bageri i Köln, hvor de 19 inviterede kunstnere hver skulle udstille et værk. Kunstnerne skulle desuden udføre en ”kunstnerisk handling” ved de steder, hvor en arrangeret busrundfart skulle gøre ophold på dagen den 3. marts. To kunstnere fra Danmark skulle deltage: Arthur Køpcke og Gunnar Aagaard Andersen. Men det endte med, at projektet blev aflyst. Omtale i Ekstra Bladet ved Jean Grandjean den 21. februar 1962, p. 16. Hele projektet er udførligt beskrevet og dokumenteret af Matthias Koddenberg i ”Cityrama II. Eine nicht realisierte Stadtrundfahrt in Koln, 1962” i udstillingskataloget Nouveau Réalisme, Museum Moderner Kunst Stiftung Ludwig Wien, 2006, pp. 49-119. | |
06.04-? | Arthur Køpcke, Traitement/Bearbejdelse, Treatment/Bearbeitung, overmaling af arbejder af Otto Olsen |
På invitationskortet er der også referencer til Filliou, ”Poi Poi” og ”Galerie Légitime”. | |
Juli | Diter Rot, Stupidogrammer |
Der hersker tvivl om årstallet for denne udstilling. Birgit Hessellund anfører, at den fandt sted i 1961, mens Dieter Roth Foundation skriver 1963. Imidlertid findes der på British Museum et invitationskort til udstillingen stilet til Ben Vautier og poststemplet 18. juli 1962, se https://www.britishmuseum.org/collection/object/P_2018-7009-145 | |
Nikolaj-Kirke, København | |
August | Åbningsudstilling for Galerie Køpcke i Nikolaj. |
Ifølge Jens Jørgen Thorsen i Vestjysk Aktuelt, 20. august 1962 var de deltagende kunstnere Robert Filliou, Arthur Køpcke, Otto Olsen, Daniel Spoerri og Emmett Williams. | |
27.08-? | Børge Sornum, collages |
På invitationskortet anføres også, hvad der måske var planlagte udstillinger for den kommende tid: ”August 1962 Vostell Paik september 1962 rühm November 62 festival of very new music”. | |
1963 | |
Marts | Eventyrets forbrug |
Ifølge Hessellund bestod denne udstilling af omkring 20 værker af bl.a. Otto Olsen, Daniel Spoerri, Niki de Saint-Phalle og Egon-Karl Nicolaus. Det var værker, der var tilovers fra tidligere udstillinger. |
Øvrige udstillinger (arrangeret af Galerie Køpcke)
1960 | |
20.02-21.02. | Værker fra Galerie Køpcke, Holbæk Jazzklub |
Ifølge en notits i Holbæk Amts Venstreblad den 20. februar 1960 omfattede ophængningen værker af 7 malere; blandt dem Køpcke, Cremer, Erik Winther og Victoria. | |
23.02-05.03. | Arthur Køpcke, Albert Mertz, Svend Ritter, Ferdinand Spindel, Galerie Kasper, Lausanne |
Maj | Arthur Køpcke, Egon-Karl Nicolaus, Ferdinand Spindel, Galerie Clasing, Münster |
September | Maler der Galerie Köpcke, zinke - die Galerie im Hinterhof, Berlin |
Deltagende kunstnere: Piero Manzoni, Diter Rot (nævnt i korrespondence). Desuden Armando, J.C. Bedard, Bram Bogart, Bohbot, Kees van Bohemen, Jan Henderikse, Køpcke, Albert Mertz, Egon-Karl Nicolaus, Henk Peeters og Jan Schoonhoven (iflg. udstillingsliste opstillet af John Hunov i forlængelse af Aagaard Andersens artikel ”Om og omkring galerie Köpcke (Koepcke, Køpke) i Billedkunst, nr. 3, 1968, p. 150). | |
1961 | |
December | 40 grader over Dada, Århus Katedralskole (arrangeret af Gunnar Aagaard Andersen og Arthur Køpcke) |
Deltagende kunstnere: Gunnar Aagaard Andersen, Arthur Køpcke, Dieter Roth, Jean Tinguely og Emmett Williams. | |
1962 | |
23.11-28.11. | FLUXUS - musik og anti-musik - det instrumentale teater – 6 pro- et contragrammer, Nikolaj Kirke og Allé Scenen |
Seks koncerter afholdt. Deltagende kunstnere: Dick Higgins, Alison Knowles, Arthur Køpcke, George Maciunas, Ben Patterson og Wolf Vostell. |