Arthur Køpckes Arkiv
Udateret, antagelig 1959
Sender
Jørn Vind
Recipient
Arthur Køpcke, Tut Køpcke
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære Addi og Tut.
Jeg skriver til jer fordi, jeg er fuldstændig på røven rent
økonomisk set. Det kom jeg allerede til at mærke den
aften, jeg rejste herned; jeg måtte gå fra Nr. Alslev til
Stubbekøbing: 12 km. Naturligvis går jeg ud fra, at I
har det på samme måde, men hvis blot I har en
tikroneseddel, så send den (anbefalet, da breve til
kostskoler antages at indeholde penge, og derfor forsvinder
undervejs).
Jeg er ved godt mod, men ærgrer mig blot over at det
tager en farlig tid at aflægge sin træmandeværdighed.
Jeg er nemlig ellers i al almindelighed et overmåde
pussigt og aktivt menneske, altså bortset fra mine
ferier.
Vi har se sne i 3 meters højde (visse steder) og
her er helvedes koldt. Jeg må altså glæde mig ved
alle mulige landlige sysler, kikke på julesne og
istapper, og i øvrigt beklage, at jeg ikke har større
anlæg for romantikken her i ødemarken.
Vi ses før eller siden hvis I da ellers bli'r i Kbh.
J.V.