Udateret, antagelig 1959

Kære begge!

Her er alt trist, selvfølgelig. Hvordan kunne
jeg dog blive tilfreds efter den ferie.
Her råder en stemning som i en dårlig tragisk
roman: Mørke marker, regn, der flår f bladene
af, lugt af jord og er netop udenfor for
mit vindue, det sorte træ, hvor jeg burde
hænge mig. Nå, det gør jeg ikke for jeg
har ikke tid. Jeg vil være Danmark - eller
måske europamester i fri malning.
Jeg håber, at I har fået indløst checken
uden besvær. Der skulle stå penge på kontoen.
I denne måned slår jeg ikke mange slag med
halen, men vent til næste!
Jeg har netop læst, at Deyrolle har fået
stillet et atelier til rådighed i München.

Han flyver dertil 8 gange om måneden.
Det kunne man aldrig finde på her.
Jeg føler mig også som en slags professor.
Bare jeg snart skulle på pension!
Lev vel! Jeg prøver på det samme; det
er lidt svært, men det hjælper når man
får lov til at beklage sig. Det er en af
fordelene ved brevskrivning.

Vi ses, om ikke andet så i
helvedet.

Jørn