People
Carl-Henning Pedersen
Carl-Henning Pedersen, der først og fremmest er kendt som maler, debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1936. Han var med i Linien og senere i Høst-udstillingen. Han bidrog til tidsskriftet Helhesten, som udkom under krigen. Sammen med flere af de andre involverede - Asger Jorn, Ejler Bille, Egill Jacobsen m.fl. - sluttede han sig til den internationale CoBrA-bevægelse i 1948. Kunstnerne i bevægelsen var fortalere for en fri og spontan kunstnerisk udfoldelse, som de forsvarede også efter CoBrAs ophør i 1951.