Arthur Køpckes Arkiv
1959-11-09
Afsender
Jørn Vind
Modtager
Arthur Køpcke, Tut Køpcke
Dokumentindhold
Vind giver sin mening til kende om et billede, som Køpcke ønsker at male videre på. Han synes ikke, at det behøves. Det går godt med hans eget maleri, han har gjort et billede færdigt.
Transskription
Kære Addi, kære Tut,
jeg skal ærlig indrømme, at jeres kort bekymrer mig noget.
Naturligvis skal du male videre på billedet, hvis du ikke er
tilfreds med det, men jeg kan dårlig skjule en vis nervøsitet.
Det var jo et glimrende billede, og min nervøsitet er vel
opstået fordi jeg dårlig kan tænke, at billedet kan blive
bedre. Der må selvfølgelig være grunde til at du er (var)
utilfreds med billedet, og da du jo daglig har billedet
for øje, må du naturligvis være i stand til at bedømme
det. Jeg håber, du forstår mig ret. Og så ikke mere
om det.
Hvad angår mig selv, så går det ganske godt.
Ganske vist sælger jeg ikke noget, men jeg får malet
noget. Jeg har endelig efter sidste kovending fået
gjort et billede færdigt. Det er ganske godt. Desværre
er mine arbejdsfacon meget tidskrævende, så jeg kan
dårligt sige noget om de 19 andre skilderier, jeg er
i færd med.
Jeg kunne godt tænke mig at se jer hernede, men
dels har jeg dårlig tid og dels vil jeg helst ha'
nogle virkelig gode malerier at vise frem. Men
engang i det nye år lader det sig vel gøre.
Jeg slutter nu med hilsener m.m. Alt går for-
håbentlig godt.
Hilsen Jørn
Bogø, d. 9/11 59.